Skoleidræt

Sdr. Omme Skytteforening

Skoleidræt

Går du i 5. klasse på Sdr. Omme Skole? Så kan du gå til riffelskydning sammen med dine klassekammerater og træne i idrætstimerne. Vores dygtige trænere står klar til at hjælpe med instruktion og vejledning, så I er klar til konkurrencen mod de andre skoler i DGI Sydvestjylland. 

Hvad er skoleidræt?

Skoleidræt indenfor skydning, også kaldet skoleskydning, er en gratis turnering for alle elever i 5. klasse. Her deles hver klasse op i hold med fire elever på hvert hold, som sammen deltager i skoleskydnings-turneringen. Op til turneringen træner eleverne i Sdr. Omme Skytte-forening, hvor de lærer de at skyde med salonriffel mod en skive, der står 15 meter væk.


Vind penge til klassekassen

Skoleskydningsturneringen er en landsdækkende turnering for alle 5. klasser i Danmark. De indledende runder afvikles i oktober og novem-ber, hvor holdene kæmper  om at blive blandt de 20 bedste hold i om-rådet. Bliver de det, kvalificerer de sig til landsdelsfinalerne. Hvis ho-ldet bliver blandt de fem bedste hold i landsdelsfinalerne, kvalificerer de sig til landsfinalerne. I landsfinalerne er der præmier til de fem bedste hold på henholdsvis 8.000 kr., 5.000 kr., 3.000 kr. og 2 x 1.500 kr. Beløbene går til klassekassen.


I Sdr. Omme Skytteforening er vi en del af DGI Sydvestjylland og kæmper derfor mod alle de andre 5. klasser i dette område.

I 2014 blev et skolehold fra Sdr. Omme Skytteforening nr. 3 ved landsfinalerne og vandt derfor 3.000 kr. til klassekassen.


Mere info om skoleskydning

Det er Dansk Skoleidræt og DGI Skydning, der står bag turneringen.

Læs mere om turneringen på skoleskydning.dk.

Skoleidræt i Sdr. Omme Skytteforening

Sdr. Omme skole og Sdr. Omme Skytteforening har tradition for, at alle skolens 5. klasser deltager i skoleskydningsturneringen.


Træn i skoletiden

Eleverne træner skydning i idrætstimerne, og træningen foregår i Sdr. Omme Skytteforenings træningslokaler i kælderen ved hallen.


Vores trænere hjælper skoleskytterne

Det er vores trænere, der står for instruktionen og hjælper eleverne med teknikken. Vi sørger også for, at eleverne bliver grundigt informeret om sikkerhed og korrekt håndtering af udstyret.


Træn mere skydning udenfor skoletiden

Hvis eleverne gerne vil træne mere skydning end blot træningen i idrætstimerne, er de også meget velkomne til at træne indenfor klubbens normale træningstider. Vi træner alle tirsdage kl. 16:30-19:30, og her er vores trænere også til stede til at hjælpe.


Skoleskydning er gratis

Det er gratis for eleverne i 5. klasse at gå til skoleskydning.

Det betyder, at både deltagelsen i skoleskydningsturneringen, træningen i idrætstimerne og skoleskytternes træning i klubbens normale træningstid om tirsdagen er gratis.

Så der er ingen undskyldning for ikke at træne skydning sammen med klassekammeraterne!